At træde ud af rollen og ind i sig selv
- Rosita Signe Petersen

- 20. maj
- 2 min læsning
Hvem er du – og hvorfor gør du det, du gør?
At finde ind til sin egen kerne kan være et livsprojekt for mange. Ikke alle når til et sted, hvor de virkelig finder ind til, hvem de er bag alle de lag af roller og identiteter, som både vi selv og vores omgivelser lægger ned over os.
Nogle har endda en tendens til at gå den modsatte vej af det, deres indre natur kalder dem til. Ikke fordi de ikke kan mærke det, men fordi de frygter at stå i deres egen kraft – og de konsekvenser det kan have for et liv bygget op omkring relationer og omstændigheder, som måske vil briste, hvis de tør træde ud af rollen og ind i sig selv.
Så spørgsmålet er: Tør du?Tør du se dig selv, som du er bag alle lagene?Tør du leve i integritet med dig selv og vise dit sande jeg – din essens?
Hvad nu hvis din verden ville vokse, og du ville stå stærkere i dig selv, hvis du turde tage springet?
Er det værd at sidde fast i gamle roller og mønstre? Giver det dit liv værdi på et dybere plan, eller er det frygt og overlevelse, der driver dig?
Ofte bliver vi først stillet over for disse spørgsmål, når vi rammer en form for krise. Men kriser er også muligheder. Muligheder for at skifte retning, komme tættere på det, der virkelig betyder noget, og opdage det fulde potentiale, der bor i os.
Så hvorfor ikke lægge maskerne og idéerne om, hvordan livet skal se ud, fra sig – og i stedet gå med hvor ressourcerne er? Gå med energien, fremfor at bruge energi på at opretholde et tomt hylster af titler og roller, som for længst har udtjent deres formål.
Det er præcis denne proces, jeg hjælper mennesker med at navigere i. Med værktøjer, der går i dybden med, hvad du er her for, og hvilke ressourcer du bærer med dig – både personligt og professionelt.

Kommentarer